Usynlig bøjle

Måske ønsker du at få rettet din tandstilling – men lader dig afskrække ved tanken om et sæt metalglinsende og ubehagelige “togskinner”. Der er dog ingen grund til at gå på kompromis med hverken forfængelighed eller tandstilling. For hos Rødovre Tandlægerne kan du få rettet tænderne med en usynlig bøjle.
Vi tilbyder nemlig behandling med Invisalign – en diskret skinne, som du selv sætter i og tager ud efter behov. Vi har den nyeste teknologi inden for tandregulering til rådighed, og vi kan derfor scanne dine tænder og lave en 3D model med det samme, så du kan få en fornemmelse for behandlingens resultat allerede ved første besøg.

Invisalign – den usynlige bøjle

Tandregulering med den usynlige bøjle Invisalign er både skånsomt og effektivt – og ikke mindst diskret, da du slipper for den gammeldags togskinne i munden og alle de æstetiske og ubehagelige ulemper, som den medfører.
Vi scanner dine tænder, så du slipper for at skulle have aftryksmateriale i munden. På den måde kan man, inden man går i gang, se hvordan det kommer til at se ud, når man har fået rettet sine tænder. Vi kan ligeledes se, hvordan dine tænder kan rettes, med det samme. I samarbejde med dig og med udgangspunkt i dit behov og dine tænder sammensætter vi et unikt behandlingsforløb.

Skånsom og nem at bruge

En klar fordel ved Invisalign er, at behandlingen foregår på dine præmisser. Du kan nemt tage skinnerne ud, når du skal spise og børste tænder, eller hvis du trænger til en pause fra behandlingen. Der er desuden minimale fysiske gener ved tandregulering med den usynlige bøjle.
Vi udleverer en serie af usynlige bøjler til dig, og cirka hver anden uge skifter du til en ny. Undervejs i behandlingen møder du til kontrol på klinikken – ellers foregår hovedparten af behandlingen hjemme hos dig, eller hvor du ellers befinder dig i din hverdag.
Dermed kan du få lige tænder med usynlig bøjle helt uden besvær, smerter og krævende indgreb. Du behøver blot at bære skinnerne 20-22 timer i døgnet og glæde dig over, at dine tænder effektivt bliver skubbet ind i den ønskede position.

Få lige tænder med usynlig bøjle

Invisalign er et gennemtænkt produkt, som bare virker. Tøv ikke med at ringe og spørge, hvis du ønsker et tilbud på tandregulering med den usynlige bøjle – det er helt uforpligtende.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få lige tænder med usynlig bøjle, kan du læse mere på Invisaligns hjemmeside.