Tilskud

Tilskud til tandlægebesøg

Hos Rødovre Tandlægerne arbejder vi i overensstemmelse med den aftale, der foreligger mellem Dansk Tandlægeforening og sygesikringen. Langt de fleste behandlinger er omfattet af denne aftale. Tilskuddet fra sygesikringen fratrækkes automatisk på regningen, og bliver udspecificeret herpå.

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, er der yderligere mulighed for at få tilskud. Hvilke behandlinger, der giver ret til tilskud og hvor meget, kan du læse mere om på Sygeforsikring Danmarks hjemmeside. Er du medlem af Sygeforsikring Danmark skal du blot meddele det i receptionen, så bliver dine oplysninger automatisk sendt videre til Sygeforsikring Danmark. Og du vil efterfølgende få refunderet en del af din regning derfra.

Behandlingen af de 0 – 15 årige:
Alle børn kan uden for skolernes åbningstider gratis få behandlet akutte problemer på vores klinik.

Behandlingen af de 16 – 18 årige:
Alle 16 og 17 årige har fuld valgfrihed mellem behandling i privat praksis og på kommunal klinik.
Behandlingen her på klinikken er gratis, og vi anbefaler kontrolbesøg her, mens det er gratis, for at lette overgangen til ungdomstandplejen.

Behandlingen af de 18 – 25 årige:
Denne gruppe satser vi meget på at få til at gå regelmæssigt til tandlæge. Derfor er der større tilskud til de regelmæssige undersøgelser til de 18 – 25 årige, så de kan få nogle gode vaner og beholde de resultater, der er opnået i børne- og ungdomstandplejen.

Behandlingen af voksne:
Langt de fleste går i dag regelmæssigt til tandlæge, og det er også det, vi anbefaler.
De undersøgelser, der foretages ud over en gang om året, er billigere, ligesom de kontrolrøntgenbilleder, der optages i forbindelse med regelmæssig tandpleje, får et større tilskud. Det interval den enkelte patient skal gå til kontrol efter, er forskelligt afhængig af, om man tit får huller i tænderne eller har paradentose f. eks.

Pensionister:
Gennem § 17 i pensionsloven kan der søges om hel eller delvis betaling fra Kommunen. Fremgangsmåden er forskellig, afhængig af hvilken kommune, man bor i, og resultatet afhænger af ens personlige forhold.
Vi hjælper gerne med ansøgningen.

Omsorgstandpleje:
Omsorgstandpleje er et godt tilbud til de personer, der kun vanskeligt kan komme til tandlæge på grund af nedsat førlighed.
Hvis man er hjemmebunden, tager vi ud og hjælper med den nødvendige tandbehandling, ligesom vi gerne hjælper med den nødvendige ansøgning til kommunen.

 

Kontanthjælpsmodtagere:
Også her er der mulighed for hjælp til behandlingen, men der er dog en lille egenbetaling.Vi hjælper dig gerne med at søge kommunen om tilskud.